Cancer

Som cancer patient og klient valgte jeg at tage ansvar for min egen helbredelse og lave de til- og fravalg jeg mente var nødvendige for at jeg kunne komme gennem behandlingerne og ud på den anden side, som en, for nu, rask kvinde, med livsglæden, nysgerrigheden og modet på livet i stærkt fornyet behold.

Gennem behandlings forløbet har jeg mødt mange fantastiske kvinder og mænd i såvel det konventionelle- som det komplimentære behandlingssystem, fælles for alle har været et stort engagement og vilje til at hjælpe og gøre det bedste for mig som patient og klient på hver deres område.

Jeg har gennem mit forløb gjort mig nogle erfaringer, erkendt og mærket på egen krop. Dem vil jeg gerne give videre til, kvinder med brystkræft og andre mennesker der føler at disse erfaringer kan være dem til gavn.

Min cancer historie

Jeg fik konstateret brystkræft i maj 2013 og befandt mig kort tid efter i dilemmaet, skulle jeg uden videre sige ja tak til den behandlingspakke, som overlægen på Herlev Hospital præsenterede mig for og stærkt anbefalede?

Min knude i brystet blev vurderet til at være ca. 3,5 cm stor og af den hormonfølsomme slags. Lægen ville gerne starte med kemobehandling, for at gøre den mindre og derved øge chancen for at bevare brystet. Kemobehandlingen skulle følges op af en operation, 25 gange strålebehandling og endelig skulle jeg være i antihormonbehandling med præparatet Letrozol i efterfølgende 5 år.

Cancer er noget der rammer naboen og alle andre men ikke mig, troede jeg, indtil lægen der scannede mig sagde ”det ser ikke godt ud” og biopsien efterfølgende viste cancer.

Jeg befandt mig i en tilstand af chok og havde følelsen af, at det ikke drejede sig om mig. Jeg der aldrig har fejlet noget mere alvorligt end influenza havde nu fået cancer, en sygdom jeg faktisk kunne risikere at dø af og mine 2 børn på den gang 18 og 23 kunne risikere at miste deres mor – tanken kunne ikke rummes.

I den choktilstand jeg befandt mig i, hvor det at tænke klart var en stor mangelvare, forsøgte jeg at finde hoved og hale i den konventionelle behandling hospitalet klart anbefalede og de komplimentære muligheder jeg kunne finde frem på nettet eller gennem mit netværk af behandlere.

Der findes et utal af bøger og websites med anvisninger og gode råd, mere eller mindre veldokumenterede, omkring; kost, motion, meditation, mindfulness og klassiske behandlinger, som akupunktur og zoneterapi, blot for at nævne nogle få.

Jeg var bange, indrømmet, meget bange og havde brug for klare beskeder for og imod forskellige former for komplimentære cancerbehandlingsformer, men fandt desværre ingen klare svar på det jeg havde brug for at vide. Nemlig, hvad skulle jeg gøre? Hvad skulle jeg vælge?

Det stod mig hurtigt klart at den eneste der kunne beslutte, hvad der var bedst for mig, var mig selv.

Mit valg og ansvar

Jeg valgte at sig ja til den konventionelle behandlingspakke som min læge fremlagde, da jeg ikke følte, at jeg havde et troværdigt valg, og indrømmet – fordi jeg var bange. Det var ingen nem beslutning at sige ja til at fylde min krop med gift, som ville slå både raske og syge celler ihjel, for derefter at lade mig skære i og bestråle med flere gange den mængde radioaktivitet man internationalt tillader arbejdere udsættes for på a-kraftværker, for slutteligt at indtage forebyggende medicin i form af en kemovirkende pille hver dag de næste 5 år.

For mig har det altid været vigtigt at tage ansvar for såvel mig selv, som for de valg jeg træffer. Derfor stod det ligeledes hurtigt klart, at jeg selv bar en stor del af ansvaret for at blive rask. Jeg startede derfor mit behandlingsforløb med den klare intention, at jeg selvfølgelig blev rask og valgte så bevidst en holistisk tilgang til behandlingsforløbet.  Det var ikke nok kun at behandle den fysiske krop. Den angst og det mylder af tanker og følelser som dianosen havde ført med sig, skulle der også kigges på.

De første par uge af juni gik med at vende sig til at være en del af hospitalssystemet. Skiftende læger og sygeplejerske og skiftende undersøgelser og behandlinger. Det kræver ganske mange kræfter og stor styrke at være syg. Og netop kræfter, ro og styrke er det man ikke har i situationer som denne. At kunne sige fra, når lægen taler ”sort” eller sygeplejersken glemmer dele af blodprøverne og hårdnakket påstår at sådan er det. Når en undersøgelse viser ”noget” og man ikke kan få et klart svar på, hvad dette ”noget” er og så have kræfterne til at stå fast på, at man vil tale med en anden læge der kan forklare det, så man forstår betydningen.

Balance, energi og styrke blev hurtigt mine nøgleord i behandlingsforløbet. Med masser af reiki, healing regressionsterapi, motion, sund kost, mindfulness mm. Skabte jeg den nødvendige balance mellem den konventionelle- og den komplimentære behandling.

Det konventionelle behandlingsforløb

Jeg startede med få fjernet skildvagt-lymfeknuden under venstre arm for at se om canceren havde spredt sig til lymfesystemet og måske videre. Der blev fundet mikrometastaser, men som lægen sagde, så var det ikke mere end hvad kemoen nok ville slå ned.

Allerede ved den første indledende samtale men onkologen, ”besluttede” jeg at være blandt de ganske få patienter, hvor cancerknuden forsvinder ved kemobehandlingen.  Kemobehandlingen bestod af 6 behandlinger og strakte sig fra juni-oktober 2013. Bivirkningerne var slemme og jeg oplevede stort set, at jeg kunne sætte hak ud for samtlige bivirkninger, der var opført på hospitalets liste.

Resten af de konventionelle behandlinger, stråle og antihormonbehandlingen har også deres ikke lille andel af bivirkningerne.

Med kemoen overstået blev jeg sendt til sidste scanning af brystet og her havde lægen svært ved at sætte markørerne, idet knuden lignede en klat udsplattet maling på monitoren. Ved den sidste undersøgelse hos lægen inden operationen kunne han ikke mærke knuden og virkede både overraskede og glad.

Operationen var under alle omstændigheder nødvendig for at se, hvad der var tilbage. Der blev lagt en ”pegetråd/nål” ind i brystet, så kirurgen kunne skære det rigtige sted. Der var en del usikkerhed omkring knudens størrelse, så da jeg blev lagt i narkose vidste jeg ikke om jeg ville vågne op et bryst mindre.  Det gjorde jeg ikke, tværtimod sad der et lille stykke plaster der hvor kirurgen havde fjernet en klump på 1,4 cm, hvoraf senere analyser viste at kun 4 mm var cancerceller.

I begyndelsen af forløbet følte jeg, at jeg var nødt til at følge lægens anbefaling og tage den konventionelle pakke og det fortryder jeg overhovedet ikke. Dog er jeg ikke et sekund i tvivl om at netop min holistiske tilgang til behandlingen er årsagen til, at jeg i januar måned 2014 blev erklæret ”rask for nu”. Uden mine komplimentære tilvalg er jeg sikker på at det samlede udfald var blevet anderledes. Den heling og styrke jeg føler på det mentale og følelsesmæssige plan havde manglet. Det er mine tilvalg der gør, at jeg her bagefterkan se på mit liv med helt nye øjne.

Mine komplimentære behandlingsvalg set ud fra en holistisk vinkel

Reiki var allerede en integreret og vigtig del af mit liv og fik over behandlingsmånederne mere plads i form af daglig selvhealing og healing ca. 1 gang om ugen af kollegaer enten i form af ”hænderne på” eller som fjernhealing. Healingen gav mig ro i såvel krop som sind, når medicinen og dens bivirkninger truede med at ”rive mig midt over”. Jeg fik også reiki lige inden og efter operationen, som gjorde, – er jeg sikker på – at jeg kunne udskrives fra hospitalet allerede 3 timer efter operationen, med begge bryster i behold og kun et lille plaster over operationssåret.

Healing regressionsterapien havde ligeledes en markant rolle i behandlingsforløbet. Ca. 1 gang om måneden modtog jeg healende regressionsterapi. Terapierne hjalp mig med at heale gamle traumer og de uhensigtsmæssige programmeringer jeg havde lavet om mig selv og som fyldte op i min underbevidsthed. At få alle disse indsigter om mig selv, var en meget stor hjælp til at finde styrken og vejen til at komme igennem behandlingerne. Terapierne har ud over den lindrende her og nu hjælp, også haft den langsigtede effekt, at jeg faktisk er kommet mentalt og følelsesmæssigt styrket ud af behandlingsforløbet.

Kombinationen af akupunktur og hypnoterapi som jeg fik hos Iben Nielsen hos Ballerup klinikken, viste sig også hurtigt at være en fantastisk hjælp lige inden og efter kemobehandlingen, da jeg havde svært ved at få antallet af hvideblodlegemer op på det nødvendige niveau, der skulle til, for at jeg overhovedet kunne modtage behandlingen.

Meditationer og mindfulness på cd blev en vigtig del af min hverdag. Med inspiration fra Svend Trier og Eve Bengta Lorenzen kunne jeg finde den ekstra ro, når kroppen havde brug for den.

Motion. Sidst men ikke mindst valgte jeg at gå ”all in” på det fysiske plan. Jeg valgte at bruge penge på en personlig træner, som 2-3 gange om ugen pressede, trak og roste mig, mens kroppen, der var medtaget af såvel medicin og bivirkninger kæmpede med kvalme og svimmelhed. Det var fantastisk!

Kosten ændrede jeg også, dog uden at være fanatisk. Der skulle være plads til selvforkælelse; flødekagen fra det gode konditori og de fede salater fra slagteren, når alt andet mad smagte af metal, – selv vand smagte af metal. Ændringen bestod mest i fravalg af forarbejdede fødevarer og e-numre og tilvalg af masser af friske økologiske grøntsager og skønne danske bær og frugter. I forvejen spiste jeg en del fisk og mit kød var som oftest magert og økologisk. Ændringen her bestod igen mest i fravalg af forarbejdet pålæg.

Kontakt mig for en uforpligtende samtale. Jeg deler meget gerne mine erfaringer.